KbECWXc/T2p8f34asGI/AAAAAAAAGn4/paLa5jVYJoI/s1600/StreetWear%2BSwatches776.jpg' alt='Carlos Mesa Historia De Bolivia Pdf' title='Carlos Mesa Historia De Bolivia Pdf' />Bolivia Wikipedia, den frie encyklopdi. Den flernationale stat Bolivia. La Paz, l p z, officially known as Nuestra Seora de La Paz Spanish pronunciation nwes. English Our Lady of. Estigmatizar la labor del campesino cultivador de hoja de coca es una muestra de la guerra simblica y econmica contra este sujeto. Bolivian monikansainen valtio esp. Estado Plurinacional de Bolivia eli Bolivia ketuaksi Bulibiya, aimaraksi Wuliwya on tasavaltalainen sismaavaltio Etel. El 1ro de Mayo de 1974, despus de hablar el Presidente Pern, se van de Plaza de Mayo los montoneros en medio de un descomunal desorden. Los montoneros, que ya. Etymology. Bolivia is named after Simn Bolvar, a leader in the Spanish American wars of independence. The leader of Venezuela, Antonio Jos de Sucre, had been. Motto La unin es la fuerzaSpansk Enhed er styrkeHovedstad. La Paz administrativSucre forfatningsmssig1. S6. 80. 9W 1. S 6. V 1. Strste. Santa Cruz. Carlos Mesa Historia De Bolivia Pdf File' title='Carlos Mesa Historia De Bolivia Pdf File' />Officielle sprog. Spansk, aymara, quechua, guarani og 3. Regeringsform. Republik. Evo Morales. Uafhngighed   Anerkendt. Fra Spanien. 6. august. Areal Total. 1. 0. Carlos Mesa Historia De Bolivia Pdf CreatorIndbyggertal Anslet 2. BNP nomineltAnslet 2. Total. 30,7. 9 mia. USD nr.  9. 2 Pr. USD nr.  1. 55Valuta. Boliviano BOBTidszoneUTC 4 UTC 4Kendings bogstaver bilBOLLuftfartjs registreringskode. CPInternetdomne. Carlos Mesa Historia De Bolivia Pdf DownloadLa conquista del Imperio inca por Francisco Pizarro abri el camino para el sometimiento de la Bolivia actual en el ao 1535 y el establecimiento de la Real. Estado Plurinacional de Bolivia Bulibya Mamallaqta Wuliwya Suyu Tet Volvia Mngnationella staten Bolivia. Etymologi. Bolivia er navngivet efter Simn Bolvar, lederen af den spanskamerikanske frihedskrig 181025. Venezuelas leder, Antonio Jos de Sucre, havde af. La Historia de Cuba est dividida en tres perodos histricos colonial, neocolonial y revolucionario. Respondiendo al criterio de la formacin nacional. Telefonkode5. 91. ISO 3. 16. 6 kode. BO, BOL, 0. 68. Bolivia guaran Mborivia quechua Buliwya aymara Wuliwya, officielt Den Flernationale Stat Bolivia spansk Estado Plurinacional de Bolivia, er er en indlandsstat i det vestlige Sydamerika. Det grnser op til Brasilien i nord og st, Paraguay i sydst, Argentina i syd, Chile i sydvest, og Peru i nordvest. En tredjedel af Bolivia udgres af Andesbjergene. Bolivias strste by og finansielle centrum er Santa Cruz de la Sierra, der ligger i den stbolivianske region Llanos Orientales. Landets hovedstad er La Paz. Bolivia og nabolandet Paraguay er de eneste indlandsstater i denne del af verden. Med 1. 0. 98. 5. 81 kvadratkilometer er Bolivia det 2. Fr den spanske kolonisering var den bolivianske Andesrregion en del af Inkariget, mens det nordlige og stlige lavland var befolket af uafhngige stammer. I det 1. 6. rhundrede kom spanske conquistadors til det nuvrende Bolivia fra byerne Cusco og Asuncin, og de tog hurtigt magten i omrdet. Som en del af de spansk kolonibesiddelser blev Bolivia styret af Audienciaen i Charcas. Spanien byggede i hj grad deres imperium p det slv, der blev udvundet i Bolivias miner. Bolivia erklrede sig for uafhngigt i 1. Den 6. august 1. 82. Bolivia, opkaldt efter folkehelten Simn Bolvar. Siden sin uafhngighed har Bolivia oplevet lange perioder med politisk og konomisk ustabilitet. Landet har mistet adskillige territorier, bl. Acre til Brasilien og dele af Gran Chaco. Det har vret uden adgang til havet siden Salpeterkrigen 1. Chile annekterede Bolivias kyst ved Stillehavet. Aftaler med de naboende lande har dog givet Bolivia indirekte adgang til bde Stillehavet og Atlanterhavet. Bolivia har et indbyggertal p 1. Befolkningen er multietnisk og bestr af indfdte folk, mestizer, europere, asiater og afrikanere. De racemssige og sociale skel, der voksede frem under det spanske overherredmme, er stadig tydelige i det moderne Bolivia. Spansk er Bolivias officielle og mest udbredte sprog, men 3. Heraf er guaran, aymara og quechua de mest talte. Bolivia er medlem af FN, IMF, NAM, OAS, UNASUR, ACTO, Banco. Sur og ALBA. Bolivia er en enhedsstat inddelt i 9 departementer. Landets geografi varierer fra Andesbjergenes tinder i vest til lavlandene i st. Bolivia er Sydamerikas fattigste land og er et uland med en fattigdomsrate p 5. De konomiske aktiviteter omfatter bl. Bolivia er rigt p mineraler, primrt tin. Bolivia er navngivet efter Simn Bolvar, lederen af den spansk amerikanske frihedskrig 1. Venezuelas leder, Antonio Jos de Sucre, havde af Bolvar fet valget mellem enten at beholde vre Peru det nuvrende Bolivia under den nyligt dannede republik Peru som forenede provinser, eller at erklre omrdet selvstndigt af Vicekongen i Peru, der havde domineret strsteparten af regionen. Sucre valgte at danne en ny nation og med lokal opbakning opkaldte han den efter Simn Bolvar. Republikken hed oprindeligt Repblica de Bolivia. Navnet blev officielt vedtaget af den nyligt udrbte republik den 3. Oktober 1. 82. 5. I 2. Bolivia og i den forbindelse med landets officielle navn ndret til Estado Plurinacional de Bolivia Den flernationale stat Bolivia for at understrege den multietniske kultur og den oprindelige befolknings betydning for landet. Arkologiske fund viser, at Andesregionen har vret beboet de sidste 2. Bolivias vestlige del hjlandet har vret vret beboet i hvert fald 2. De ldste ruiner i Bolivia findes i Chiripa og dateres til omkring 1. Kr. I hjlandet p Altiplano opstod omkring r 3. Tiwanaku kulturen spansk Tiahuanaco, der bl. Tiwanuku kulturen blomstrede i rene frem til omkring r 1. Tiwanukus undergang. Omrdet blev overtaget af aymaraerne, der beboede hjsletten. G Queen Yui Kawagoe. Omrdet blev omkring 1. Pachacuti og senere Tupac Inka. Omrdet blev indlemmet i Inkariget som regionen Qullasuyu, men havde i modstning til de vrige omrder erobret af inkaerne en forholdsvis autonom status i riget. Andre stammer indvandrede til det nuvrende Bolivia i tiden efter 1. Mollo stammen og Moxos stammen, der beboede den nordlige og den stlige del af lavlandet. I 1. 52. 5 nede spanierne til Inkariget. Spanierne medbragte sygdomme, der var ddelige for den oprindelige befolkning i landet, og befolkningstallet faldt drastisk i perioden herefter, da mange bukkede under for de nye sygdomme, herunder skoldkopper og mslinger. Det spanske indtog og den efterflgende borgerkrig i Inkariget frte til Inkarigets fald i 1. Bolivia kom under spansk dominans i den spanske provins Ny Kastilien. Spanierne konstaterede, at omrdet var rigt p mineraler, srlig slv. Spanierne udnyttede omrdets mineralforekomster intensivt og tvangsudskrev den oprindelige befolkning til at arbejde som slaver i minerne. Slvforekomsterne var koncentreret omkring bjerget Cerro Rico Det Rige Bjerg og spanierne grundlagde dr byen Potos, der i store perioder af den spanske koloniperiode var den strste by i begge amerikanske kontinenter. Download Free Watchtower Bound Volumes Pdf Reader. Oversigt over Bolivias tabte landomrder efter uafhngigheden. Det hvide areal er Bolivias nuvrende udstrkning. De farvede markerer afstelserne til Chilerd, Brasilien i to omgange, lilla og bl og Paraguay grn. Uafhngighed fra Spanien blev erklret i 1. Under prsident Mariscal Andres de Santa Cruz oplevede Bolivia den mest fremgangsrige periode i sin historie med store sociale og konomiske fremskridt. Forskellige krige mod dets naboer blev udkmpet med succesfuld udgang. Vendepunktet kom mske ved Paucarpata hvor en konfderation af hre fra Peru og Bolivia besejrede chilenske og peruvianske rebeller. Efter sejren blev der underskrevet en fredsaftale der bl. Chile med alle deres vben i behold. Senere vendte de tilbage med de selvsamme vben og besejrede konfderationen. Efter dette nederlag var de nste 6. Bolivias svaghed blev udstillet i Salpeterkrigen 1. Bolivia mistede sine rige nitratfelter i departementet. Litoral og havnen Antofagasta og dermed adgangen til havet til Chile. Siden uafhngigheden har Bolivia mistet over halvdelen af sit territorium til nabolandene grundet krige, hovedsageligt ved Freden ved Petrpolis i 1. Chacokrigen 1. 93. Fremvksten af den nationalistiske revolutionsbevgelse 1. Revolutionistpartiet Movimiento Nacionalista Revolucionario MNR voksede frem som et parti med bred sttte. Efter, at deres sejr i prsidentvalget 1. MNR en fremgangsrig revolution 1. Under ledelse af prsident Vctor Paz Estenssoro, indfrte MNR med strk folkelig sttte almindelig stemmeret, gennemfrte omfattende jordreformer med uddannelse for landdistrikternes folk og statsovertagelse af de strste tinminer. Tolv r med tumultarisk styre splittede MNR. I 1. 96. 4 styrtede en junta prsident Paz Estenssoro ved udgangen af hans tredje periode ved magten. Da prsident Ren Barrientos Ortuo, et tidligere medlem af juntaen og valgt 1.